”Fantastisk, at kunderne blander sig i udviklingen”

Ole Dalgas

Head of Marketing

Intro

Lyt til kunderne.

Det var præcis formålet med årets brugerkonference i Billund (27/04 – 2022), hvor bl.a. Palsgaard, Arla, Danish Crown og en række andre dygtige eksportører deltog, og delte vigtig viden med hinanden – og ClearView Trade.

Brugerkonference - Digital Logistics #4

Vi er glade for og stolte over, at vi kunne møde kunderne/brugerne og høre, hvordan de arbejder vores med vores applikation og blive klogere på, hvad de ser som deres fremtidige behov. Det er dem, der har svarene, spørgsmålene og udfordringerne.

Og derfor var det afgørende at være nysgerrige for at forstå kundernes holdninger og de evt. friktioner de møder i arbejdet med eksport- og tolddokumenter, transportbookinger osv.

Agendaen bød på en række spændende vinkler, som kunderne ivrigt kommenterede på. Vi havde som noget nyt inviteret kunderne ”indenfor” i vores udviklingsmiljø ’Confluence’, hvor de kunne følge med og supplere før, under og efter konferencen. Kundernes mange bidrag sikrer, at udviklingen sker ud fra deres hverdag og behov. Resultatet blev masser af konkrete og konstruktive input.

Ifølge CEO Morten Øllgaard Jensen er det essentielt, at udviklingen har rødder dybt i kundernes problemstillinger:

>>

”Vi er stolte over, at flere af vores største kunder prioriterer at sende flere medarbejdere, for at vi i fællesskab får skabt det bedste produkt. Fantastisk, de blander sig i udviklingen. Det er ren win-win. Vi justerer kompasset, så både retning og prioritering hele tiden stemmer overens med det, markedet har brug for”

Morten Øllgaard Jensen
CEO - ClearView Trade

Hvad sagde brugerne?

For Carina Guldhammer, Seniorspecialist (Logistics) hos Danish Crown, handler det om at være med der, hvor udviklingen sker:

>>

"Det er interessant at se, hvordan ClearView Trades portal udvikler sig løbende med flere funktionaliteter. Den seneste konference gav gode input, som man kan tage med sig. Altid interessant at høre, hvorledes andre virksomheder arbejder med udvikling.”
Carina Guldhammer
Danish Crown

Beth Sandager, Logistics Specialist – GRAS Sound & Vibration, fortæller, at hun er nysgerrig på, hvad den digitale platform byder på samt høre, hvad andre brugere har haft af gavn. Derudover håber hun også at kunne komme med sine input til udviklingen:

>>

"Jeg er her i dag for at høre lidt mere om, hvad det er den her digitale platform den kan bidrage med til mig og vores virksomhed - og ikke mindst de andre store spillere som Arla og Danish Crown og høre hvad de har haft af gavn med den her platform"

Beth Sandager
GRAS Sound & Vibration

ClearView Trade har et tæt samarbejde med de danske handelskamre – herunder Dansk Erhverv. Derfor var det ekstra fint, at vi havde deltagelse fra Legaliseringskonsulent Lone Andersen:

>>

Det er vigtigt for os hos Dansk Erhverv, at vi lytter til de udfordringer og ønsker, vores kunder har. Vi har et tæt, dagligt samarbejde med ClearView Trade, så det var oplagt for os at deltage på deres brugerkonference. Det giver os fin mulighed for at vise flaget og komme i dialog med eksportvirksomhederne og dyrke relationerne.”
Lone Andersen
Dansk Erhverv

Robin White, Transport Manager – Harboe Bryggerier A/S, var en af de mange engagerede brugere:

>>

”Vi er med fordi vi gerne vil dele og vidensdele med de andre brugere. Det er i forhold til de problematikker vi måtte have hos Harboes Bryggerier med automatisering og dokumentation og operationelle systemer.”

Robin White
Harboe Bryggerier A/S

FF Skagen havde sendt Controller & Logistics Manager Peter Hansen. Han var på lige fod med de andre deltagere glad for at kunne sparre og dele input:

>>

Jeg var med på ClearView Trades brugerkonference dels for at mødes med andre brugere og høre om deres erfaringer med ClearView Trade, men også for at få indsigt i ClearView Trades roadmap, og ikke mindst mulighed for at påvirke det.”
Peter Hansen
FF Skagen

’Fireplace chat’ skabte ekstra liv og nærvær

Vi ønskede at skabe et ’intimt’ rum, hvor brugerne frit kunne fortælle, spørge og være nysgerrige på hinandens erfaringer med eksporthåndtering. For at hjælpe mindsettet lidt på vej, italesatte vi indledningsvist tankerne om ’fireplace chat’ og havde samtidig en skærm med et svagt knitrende bål kørende hele dagen.

Det gav på forunderlig vis lidt liv, så de ellers koncentrerede faglige snakke fik lidt dynamik tilført. Dagen bød på masser af gode input.

Fremtiden er lysegrøn – og digital

Brugerne er hørt, og teamet er blevet beriget med værdifulde indsigter. Ansvarlig for brugerkonferencen – Poul Andersen, ClearView Trade, er en glad mand. Det blev præcis den succes, som han havde håbet på.

Brugerne er tilfredse med den digitale platform. De nyder de besparelser, de har fået, samt antallet af reducerede manuelle fejl de tidligere oplevede – og ikke mindst det mere enkle flow de har fået i forhold til håndtering af eksportprocesser.

Næste gang forventes at blive digital – og igen med samme høje engagement blandt brugerne.

Tak til alle deltagerne.

Del artikel
Facebook
LinkedIn
Om forfatteren

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh.

Ole Dalgas

Head of Marketing

Få del i platformens mange fordele med det samme

Nyheder du måske er interesseret i