Customer Success – software medarbejder

Har du teknisk flair, logisk sans og er du interesseret i at lære lettere udvikling indenfor IT-systemer? Vil du være med til at digitalisere Danmarks transport- og logistikprocesser og arbejde med integration og digitalisering af data i dokumenter og certifikater? Så har vi den rette stilling til dig!

Vi søger en kollega til vores kontor i enten Aarhus og Lyngby, til digitalisering af dokumenter og certifikater, der anvendes indenfor logistik, transport og af relevante myndigheder. Du bliver en del af en spændende virksomhed i vækst, hvordu har mulighed for at udvikle dig og blive en del af et stærkt fællesskab. Vi servicerer nogle af Danmarks største eksportvirksomheder og vores platform anvendes i dag af mere end 4000 eksportvirksomheder og 6000 brugere.

Arbejdsopgaverne indebærer:

  • Kommunikation med dine kollegaer fordelt på flere lokationer i Danmark og udlandet via digitale medier.

  • Arbejde i Acrobat Reader Pro – opsætning af templates mv.

  • Arbejde i vores data-mapping værktøjer. Vores digitale datamodeller i XML er baseret på UBL og UNCEFACT/SPS-datastandarderne.

  • Tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling.

  • Kontakt til kunder og samarbejdspartnere.

Vi forestiller os:

Du har lyst til at arbejde med softwareprogrammer, har en naturlig interesse for det logiske og mod på at lege med en let form for programmering.

Derudover er du:

  • Selvstændig og løsningsorienteret

  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau, både på skrift og i tale.

  • Har lyst til at deltage i interne projekter, samt til at bidrage til udvikling og kvalitetssikring af vores IT-platform.

Vi tilbyder

Ansvar og et spændende arbejdsmiljø med masser af muligheder for udvikling. Du bliver en del af vores væksteventyr mod internationale markeder og en øget indsats i Danmark, hvor vi allerede nu servicerer og samarbejder med nogle af Danmarks største eksportvirksomheder og erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. Vi holder til på Oluf Palmes Allé 40, Aarhus og på DTU Lyngby, hvor vi har attraktive faciliteter og energiske omgivelser, samt frokostordning. Stillingen er fuldtid og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Kort om ClearView

Vi er en B2B virksomhed, der arbejder med digitalisering af international handel. ClearView Trade har udviklet og driver en innovativ cloud-platform (SaaS) til eksportvirksomheder. På platformen samler vi alle eksportdokumenter på ét sted, hvilket effektiviserer processer, frigiver tid og arbejdskapital. Vi er pt. 28 ansatte, fordelt på kontorerne i Lyngby og Århus.

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt gerne Poul Andersen på mail pa@clearviewtrade.com, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning og CV til: hr@clearviewtrade.com hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst ”Customer Success – Software Medarbejder” i emnefeltet.

Download pdf
Spørgsmål?