ATA-Carnet

Når du skal indføre en vare midlertidigt i et andet land, skal du bruge et ATA-Carnet. 

Carneter laves digitalt på vores platform.

ClearView Trade - ATA Carnet

Carnetet og hvornår du skal bruge det

Når dine varer skal indføres midlertidigt i et land, skal du anvende et ATA-Carnet. Dokumentet er en del af en international ordning, som tillader importen af en vare i op til 1 år. Der er over 70 medlemslande i ordningen – lande fra både Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil se de specifikke lande, har Dansk Erhverv lavet en liste, som du kan se her:
https://www.danskerhverv.dk/carnet/ata-carnet/ata-carnet-lande/ 

Når en vare er indført i et land via et ATA-Carnet, skal den altså returneres til oprindelseslandet inden for 1 år. Dokumentet kan dog bruges til mere end én rejse, så længe varen returneres til oprindelseslandet inden for tidsperioden. 

Carnetet kan, ligesom EUR.1-certifikatet, sørge for, at du ikke skal betale told og afgifter i indførselslandet samt i andre lande, du krydser ved eksporten. Der er desuden andre fordele ved et Carnet, såsom:

  • Dokumentet dækker alle formaliteter ved told
  • Du undgår ventetid ved internationale toldmyndigheder
  • Du har en fast omkostning, som betales inden rejsen, etc.
     

Dokumentet skal indeholde informationer som fx:

  • Eksportvirksomhedens navn og adresse
  • Angivelse af varer
  • Varernes anvendelse,
  • Modtagerland
  • Etc.


Et ATA-Carnet dækker som udgangspunkt alle varer, der ikke kan konsumeres. Det er dog vigtigt at holde for øje, at de indførte varer til enhver tid skal kunne identificeres – hvis nødvendigt. Varerne må desuden ikke sælges, udlånes eller bortskaffes i det land, hvori de er indført.

Lav dine ATA-Carneter digitalt på ClearView Trade-platformen

Du kan lave alle dine Carneter på vores digitale platform – det er både nemt og hurtigt. For at få udstedt et Carnet skal du ansøge om det. Dette kan gøres via ClearView Trade-platformen, som er koblet op til Dansk Erhverv (som er et af de handelskamre i Danmark, der udsteder dokumentet). Dokumentet skal indeholde informationer såsom: Eksportvirksomhedens navn og adresse, angivelse af varer, varernes anvendelse, modtagerland, etc.  

Når dit ATA-Carnet er udfyldt, sendes det til dit handelskammer, som underskriver- og stempler det, hvorefter du kan vælge at få det tilsendt eller hente det selv.  

Du kan læse mere om, hvordan du udfylder et ATA-Carnet her.

Undersøg andre certifikater

Book en gratis demo af den digitale platform

Oplev alle fordelene med ClearView Trade-platformen. Du bliver dækket ind med alle relevante certifikater og dokumenter + transportbooking – og ikke mindst ATA-Carnet’er.

Demoen er en guidet og energifyldt online tour, og tager ca. 30 minutter. Glæd dig til at få et værktøj, der digitaliserer og automatiserer dine eksportworkflows.