CMR-fragtbrev
Når dine varer skal fragtes via vej, skal du bruge et CMR-fragtbrev. Fragtbrevet fungerer som en bindende aftale mellem dig og fragtvirksomheden.

Fragtbrevet og hvornår du skal bruge det
Når en vare eksporteres via vejtransport mellem to lande, som indgår i CMR-konventionen, skal der anvendes et CMR-fragtbrev. CMR-fragtbrevet er som sådan ikke et dokument men snarere en anerkendelse af, at de to involverede parter overholder reglerne i CMR-konventionen. CMR fragtbrevet er, når det er underskrevet af modtager, et A-bevis for levering af gods til brug for Toldstyrelsen som dokumentation for momsfritagelsen ved eksport.
Fragtbrevet er standarddokumentet for vejtransport i Europa, og flere lande i Afrika, Mellemøsten og Centralasien er desuden en del af aftalen.
CMR-fragtbrevet sikrer bl.a., at fragtvirksomheden ikke kan afvise en varetransport, og det sikrer desuden eksportvirksomheden, hvis der skulle ske forsinkelser eller skader på eksportvarerne.
Fragtbrevet fungerer som en slags sikkerhed for den eksporterende virksomhed – derfor er det vigtigt, at det bliver udfyldt korrekt. Hvis der er fejl i CMR-fragtbrevet, er eksportøren ikke længere dækket under CMR-konventionen, og ansvaret falder derfor tilbage på eksportvirksomheden, hvis der skulle ske noget undervejs i transporten.
Hvis du vil undgå fejl i dine CMR-fragtbreve, kan du vælge at få automatiseret din dataindtastning. Og dét er en af de mange muligheder du har med vores digitale platform.
E-CMR - det digitale alternativ
E-CMR er fremtiden for vejtransporten. Det er skabt som en erstatning for det fysiske fragtbrev og bliver i stedet tilgængeligt digitalt, så alle parter i eksportprocessen kan tilgå dokumentet via en telefon eller en computer. Fragtbrevet er derved altid lige ved hånden, og der er ikke nogen risiko for at beskadige- eller miste dokumentet.
Vores digitale platform understøtter E-CMR-fragtbrevet, og lige nu er vi ved at teste funktionaliteten. Vi forventer at åbne dørene for det digitale fragtbrev i den nærmeste fremtid.
Lav dine CMR-fragtbreve digitalt på ClearView Trade-platformen
Som bruger på vores platform kan du lave CMR-fragtbreve samt alle andre eksportdokumenter, du har brug for. Vores automatiseringsprocesser kan trække al relevant data direkte over i fragtbrevet, så du slipper for at taste dem selv. På den måde kan du være sikker på, at dokumentet er udfyldt korrekt – og du sparer tilmed tid, som du kan bruge på andre vigtige opgaver.
Har du lyst til at se, hvordan du laver et CMR-fragtbrev på ClearView Trade-platformen, så klik her.
Undersøg andre certifikater
Book en gratis demo af den digitale platform
Oplev alle fordelene med ClearView Trade-platformen. Du bliver dækket ind med alle relevante certifikater og dokumenter + transportbooking og – ikke mindst – med CMR-fragtbrev.
Demoen er en guidet og energifyldt online tour, og tager ca. 30 minutter. Glæd dig til at få et værktøj, der digitaliserer og automatiserer dine eksportworkflows.
