Digitale oprindelsescertifikater accepteres i hele verden
- 10/10/2022

Christian Eybye
Marketingmedarbejder
Spar tid og penge, når du laver dine oprindelsescertifikater digitalt
Når du laver dine oprindelsescertifikater (COO’er) fysisk, er du tvunget til at vente længe på, at de bliver godkendt og returneret til dig. Når du laver dem digitalt, har du de færdige certifikater inden for 1 time – hver gang. Og bare rolig, de digitale certifikater accepteres i alle dine modtagerlande.
Det internationale handelskammer, ICC, vil gerne have virksomheder til at lave digitale oprindelsescertifikater, fordi de sparer virksomhederne for en masse tid og ressourcer:
>>
Om ICC
ICC (International Chamber of Commerce) er moderorganisationen for verdens handelskamre. De danske handelskamre arbejder altså under ICC og de regler, det internationale handelskammer nedsætter.
ICC repræsenterer millioner af virksomheder i hele verden, og arbejder blandt andet for at fremme international handel. De er en interesseorganisation, som eksisterer for at gøre hverdagen nemmere for deres medlemmer. De har, i de seneste år, arbejdet hårdt på at få deres medlemmer til at anvende digitale COO’er. Det er nemlig i virksomhedernes bedste interesse at digitalisere deres eksport.
Dine kunder accepterer digitale oprindelsescertifikater
Nogle virksomheder er ikke klar over, at man kan lave certifikaterne digitalt, og nogle er bange for, at de digitale COO’er ikke accepteres af deres kunder. Vi, og ICC, er klar til at fjerne al den tvivl, der måtte eksistere: Det digitale oprindelsescertifikat har eksisteret i en del år, og det accepteres i hele verden.
Danmark er placeret højt på listen over digitale nationer, og brugen af digitale certifikater stiger hver måned. Holland ligger helt i toppen af digitaliseringslisten, og de er et godt pejlemærke for, hvor udviklingen i eksportbranchen er på vej hen. Holland bruger kun digitale oprindelsescertifikater og accepterer ikke længere fysiske alternativer. ICC bruger også Holland i deres promovering af digitale oprindelsescertifikater:
>>
Danmark er heldigvis ikke så langt efter Holland på digitaliseringsområdet. En stor del af oprindelsescertifikaterne i Danmark bliver allerede udstedt digitalt, og tallet stiger hele tiden. Der er mange fordele ved at bruge digitale oprindelsescertifikater, og argumentet for at bruge fysiske over digitale er ikkeeksisterende.
Nemmere og mere sikkert end det fysiske
Der er generelt to store grunde til at lave digitale oprindelsescertifikater: Tid og sikkerhed.
Når du laver et digitalt oprindelsescertifikat, har du det færdige certifikat, godkendt og stemplet, inden for 1 time. Til sammenligning tager det ofte en hel dag, og nogle gange mere, at få et fysisk certifikat. Det digitale certifikat skal heller ikke fragtes, da det sendes elektronisk til handelskammeret, som påfører et digitalt stempel. Der er altså en masse tid at spare samt penge på fragt.
Det digitale oprindelsescertifikat er udstyret med tre sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre, at certifikaterne ikke kan forfalskes. På hvert digitale COO findes en unik QR-kode, et optisk vandmærke samt et digitalt stempel. Foruden disse sikkerhedstiltag, har ICC også udviklet et digitalt system, som bruges til at verificere de digitale certifikater. Hver gang et handelskammer udsteder et digitalt oprindelsescertifikat, bliver det registreret i ICC’s system. Systemet kan tilgås af handelskamre og andre myndigheder, som lynhurtigt kan verificere et digitalt certifikat.
Sikkerheden må altså ikke være et argument for ikke at skifte til digitale certifikater. Sikkerheden bør tvært imod være et af de stærkeste argumenter for at skifte.
De danske handelskamre udsteder dem allerede
Du tænker garanteret, at det er besværligt at komme i gang med at lave digitale oprindelsescertifikater. Sandheden er dog, at det er utrolig nemt at få udstedt certifikaterne digitalt. Når du har udfyldt certifikatet, kræver det faktisk bare et tryk på én enkelt knap.
Vi har udviklet en digital platform, som gør det muligt at udstede digitale COO’er. Vi har lavet en samarbejdsaftale med de danske handelskamrene, så deres medlemmer kan bruge platformen og få udstedt certifikaterne digitalt.
Hvis du er kunde hos et handelskammer, udfylder du sandsynligvis allerede dine oprindelsescertifikater på den digitale platform. Hvis det er tilfældet, kræver det faktisk bare, at du trykker på “digital”, når du vælger udstedelsesformat. På den måde modtager du det færdige certifikat digitalt.
Hvis du ikke er tilknyttet et handelskammer, kan du lave dine digitale COO’er direkte på vores platform. Platformen følger alle ICC’s retningslinjer, og du kan tilmed lave alle dine andre certifikater derinde.
5 gode grunde til at skifte til digitalt
Her får du lige 5 konkrete argumenter, som du kan tage med ind til din chef/medarbejder, når du skal forklare, hvorfor I skal begynde at lave digitale oprindelsescertifikater:
- Du sparer en masse tid: Når du laver dit oprindelsescertifikat digitalt, har du det inden for 1 time.
- Det er mere sikkert: Der er en masse sikkerhedsforanstaltninger, der betyder, at dine certifikater altid er beskyttet og ikke kan forfalskes.
- Du sparer penge på fragt: Når du laver dine COO’er digitalt, slipper du for at fragte dem til handelskammeret. De bliver nemlig godkendt digitalt.
- Du kan dele det digitale certifikat med dine kunder: Hvert certifikat har et unikt attachment-link, som du kan sende til din kunde (f.eks. via mail). Så kan de se certifikatet, så snart det er godkendt.
- Digitale certifikater er en grønnere løsning: Du slipper for at opbevare en masse certifikatpapir, og du skærer desuden ned på jeres generelle papirforbrug, når du laver digitale certifikater.
2 kunder deler deres erfaringer med skiftet til digitalt
Har du lyst til at læse, hvad andre virksomheder har at sige om skiftet til digitale oprindelsescertifikater? Nedenfor finder du to kundecases, som fokuserer på overgangen fra fysiske- til digitale oprindelsescertifikater:
Læs mere om ICC og digitale COO'er
Har du lyst til at nørde mere i ICC og deres argumenter for at skifte til digitale oprindelsescertifikater? Vi har lavet en uddybende artikel, som fokuserer på ICCs holdning til det digitale oprindelsescertifikat. Du kan læse artiklen her.
Del artikel
Om forfatteren
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh.

Christian Eybye
Marketingmedarbejder
Få del i platformens mange fordele med det samme
Nyheder du måske er interesseret i

Send tolddokumenter til godkendelse digitalt hos CIBT og Dansk Industri
Slip for at printe og indlevere tolddokumenter – spar tid og besvær
Sådan reducerer du ventetiden fra dage til få timer med EUR-1 og A.TR. dokumenter

Følg udviklingen af DIX – Fødevarestyrelsens digitale fødevarecertifikater
Hvad er det sidste nye omkring DIX-projektet? Hvilke lande og hvilke certifikater starter man med? Hvad skal du gøre – og hvordan kan vi hjælpe dig?

Fejl i fødevarecertifikater skaber voldsomme følgeomkostninger
Følgeomkostningerne ved en fejl i et fødevarecertifikat kan være voldsomme. Det er ikke blot varens pris og returnering af containeren der koster…
FÅ INSPIRATION I INDBAKKEN
Viden
Få tips direkte i indbakken
Bliv inspireret til hvordan du kan optimere dine eksportprocesser og din logistik
Ræk ud – vi hjælper dig:
Services
Få tips direkte i indbakken
Bliv inspireret til hvordan du kan optimere dine eksportprocesser og din logistik
Ræk ud – vi hjælper dig: