Hvad koster det – en præsentation af vores prismodel

Hvad er prisen, og hvor meget koster det om måneden/året? Man kan få adgang til ClearView Trade platformen på mere end én måde, og selvom vores tilgang til pris er forholdsvis simpel, så oplever vi tit, at der kan opstå forvirring, når man undersøger vores pris-side.
Derfor vil vi gerne forsøge at udpensle måderne hvorpå, du kan få adgang til platformen – for det er faktisk ret nemt.

Oprindelsescertifikater og ATA-Carnet kræver ikke abonnement

Det kræver typisk et abonnement, hvis man gerne vil have adgang til funktionerne på vores platform – medmindre du kun skal lave Oprindelsescertifikater og ATA-Carnet.

Hvis du kun har brug for at kunne lave disse to certifikattyper, kan du slippe for at oprette et abonnement. Du skal blot betale et transaktionsgebyr, hver gang du opretter et Oprindelsescertifikat eller ATA-Carnet. Du kan lave lige så mange, du vil – og du betaler kun transaktionsgebyret.

Hvis du vil have adgang til mere end de to førnævnte certifikattyper, så kræver det, at du tegner et abonnement – hvilket er det næste punkt på dagsordenen.

Skræddersy dit eget abonnement

Det er nu, det bliver smart, for når du opretter et abonnement hos os, stiller vi typisk kun ét spørgsmål: Hvad har du brug for?

Abonnementet bliver altså tilpasset dit specifikke behov, for det er kun dig, der ved, hvad du har brug for. Du kan vælge så mange eller få funktioner, som du vil, og prisen på abonnementet stiger og falder naturligvis på baggrund af dit valg.

Nu sagde vi godt nok før, at vi typisk kun stiller ét spørgsmål, og det er ikke helt løgn, for det overordnede spørgsmål vil altid være: Hvad har du brug for? Det er spørgsmålet, vi arbejder ud fra, og det er svaret på det spørgsmål, vi sørger for at imødekomme.

Men når det kommer til stykket, og du skal til at vælge, hvordan dit abonnement skal se ud, stiller vi faktisk to spørgsmål:

  • Hvor mange forsendelser har du behov for at lave på platformen om året?

  • Hvilke funktioner har du brug for?

For at opsummere: Vi har brug for at vide, hvor mange forsendelser I regner med at håndtere på platformen om året. Når dette tal er fastlagt, kan du tilføje præcis de funktioner, du ønsker adgang til. Vi har hertil en prisberegner, som fortæller os præcis, hvad dit abonnement kommer til at koste om året.

Nedenfor kan du se en liste over moduler, du kan tilgå på platformen, og som du kan tilføje til dit abonnement:

Basismoduler på ClearView Trade platformen:
Oprindelsescertifikat og ATA-Carnet (behøver ikke abonnement)
EUR.1 & A.TR.
CMR-fragtbrev
Varekatalog
Andre moduler på ClearView Trade platformen:
Fødevarecertifikater (+ pharma-)
Transportbooking
E-eksport
EMCS
ERP-integration
Automation
Compliance

Opdater dit abonnement, som du har lyst

Når vi i samarbejde har skabt et abonnement, der imødekommer de behov, du har præsenteret, håber vi selvfølgelig, at vi rammer plet fra begyndelsen af.

Det kan dog ske, at du finder ud af, at der er en funktion, som du ikke får brug for alligevel, hvortil vi siger: Intet problem!
Du skal naturligvis ikke betale for noget, du ikke bruger, og vi fjerner derfor gerne en overflødig funktion fra dit abonnement – hvilket betyder, at prisen på abonnementet falder.

Du kan dog også finde dig selv i en situation, hvor du har brug for adgang til en funktion, som ikke er inkluderet i dit abonnement. Fremgangsmåden er faktisk den samme som før, og du skal blot kontakte vores support, så sørger vi for, at du får tilføjet den nye funktion til dit abonnement – hvilket selvfølgelig betyder, at din abonnementspris stiger.

Er du i tvivl/interesseret – kontakt os endelig!

Hvis du stadigvæk sidder med spørgsmål, som ikke er blevet besvaret – eller hvis du blot er interesseret i at høre detaljerne fra hestens egen mund – så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Vi tager gerne en snak med dig om dine muligheder og behov, og det er naturligvis helt uforpligtende.

Kontakt os på:

Besøg vores pris-side her